Hej. Jeg købte nævnte hajfinne, da jeg ønskede at opgradere udseendet af min Opel Astra Sports Tourer, men blev frygteligt skuffet, af to årsager. Dels er finnen udformet på en sådan måde at den ikke kunne slutte tæt ved montering. Den buer på undersiden af finnen, således at der var luft imellem finne og tag, hvilket ikke er hensigtsmæssigt når den skal skal klistres fast til taget. Dernæst så havde de medfølgende “pads” af dobbelklæbende tape ikke skyggen af chancen for at få ordentligt fat i taget, da de, når monteret på undersiden af finnen, ikke stikker tilstrækkeligt langt ned til rigtigt at få fat i taget. Jeg vil derfor meget gerne returnere finnen, og bede om at få mine penge igen. Mvh. Claes Knudsen